MØBLER MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED

Vi vil gerne bidrage til bæredygtige tiltag, og vi ser også i langt højere grad at arbejdspladser stiller højere krav til møbelløsninger.

I vores verden handler bæredygtighed ikke kun om at mindske CO2 udslippet. Vi vil i lige så høj grad tage et ansvar for de mennesker, der er involveret i produktionsprocessen og for de, der skal bruge vores møbler langt ud i fremtiden.

DET NATURLIGE VALG

linoleum

Linoleum dannes ud fra en række naturlige råvarer og er velegnet som overflademateriale til mange typer møbeldesign, ligesom dets enorme fleksibilitet giver mulighed for at skabe både simple og mere avancerede organiske former.

Materialet er helt unikt, fordi det på samme tid er både robust og slidstærkt og blødt og varmt. Den særlige matte overflade føles varm for hånden, og den karakteristiske tekstur skaber et helt unikt designudtryk.

linoleum

det hygiejniske valg

Møbler beklædt med linoleum er lette at vedligeholde og holder mange år ud i fremtiden.

Beklædningen er naturligt antistatisk og derfor modstandsdygtigt overfor støv og snavs, der ikke tiltrækkes på samme måde, som det kendes fra mange andre materialer. Linoleum består af flere lag, og det øverste – matte – lag er afvisende overfor fingeraftryk.

Ved rengøring af linoleum bruges der ikke andet end en fugtig klud og et almindeligt, neutralt rengøringsmiddel.

linoleum

unikke fordele

  • Taktil finish, der er varm og behagelig at røre ved
  • Mat overflade
  • Naturmateriale
  • Miljøvenligt valg (EPD)
  • Antistatisk
  • Ingen mærker fra fingeraftryk
  • Behagligt som underlag